Arngrims Armod

Ældgamle ord Angrims armod ytrer Manes mod mørk måne Skælver gennem skændet krop Jern og ild kaldte blodet frem Nætter ni på pinsler rige Lænket fast under jord er dage slige Fjernt fra sind er hævnens håb Nattens væsner vidner Arngrims råb Spor af skjulte skridt i skoven slettes Bag flygtigt folk af fortid uret rettes Saga og sagn at vide ved bålet sunget Så usete frænders færden ej er svundet Lænker løftet og af fangenskab flygtet Hævnen har sig vokset i vildskab Sorgen over sviende svig hamrer i hjertet Nu er der ingenting tilbage at miste Ingenting