Interlude (#192)

Kærligheden, hjertegløden Stærkere var her end døden Heller giver du end tager Ene derfor dig behager Korsets død i vores sted Ak! nu føler jeg til fulde Hjertets hårdhed, hjertets kulde Hvad udsprang af disse fjelde Navnet værd, til at gengælde Frelsermand, din kærlighed? Dog jeg tror, af dine vunder Væld udsprang til stort vidunder Mægtigt til hver sten at vælte Til isbjerge selv at smelte Til at tvætte hjertet rent Derfor beder jeg med tårer Led den ind i mine årer Floden, som kan klipper vælte Floden, som kan isbjerg smelte Som kan blodskyld tvætte af!