Han Ventede På Død

Så sad han der og ventede på død Så sad han og ventede på død Ja...Ventede på død Ja...Ventede på død Så sad han der I rosedonten´s mørkeste rum Og ventede på sin straf Han følte, følte sig forrådt Forrådt af sit eget folk Han følte, han følte sig magtesløs Så magtesløs Dømt til hængning Dømt til hængning for plyndringer og drab Så sad han der helt fortabt Iklædt sin fangedragt Og råbte "Lad mig komme ud herfra"! På rosedonten´s kolde gulv Fastspændt med lænker Uden lys og lufthuller ud Ja, alt andet end døden så håbløs ud Ja, han ventede på død Ja, han ventede på død Alt hvad han kunne var bare at vente på død Da de endelig tog ham ud Stod galgebakken forud Derovre i lyset´s skær Ventede der ingen kær Men i hans mørke sind Bildte han sig selv ind Om at gå igen og i døden straffe dem I døden straffe dem Ja, i døden straffe dem Så stod han der helt parat Med rebet om halsen stod det klart At forbrydelser ikke blev tolereret af nogen art For det var hans sidste glød I øjnene inden hans død Ja, det var ubarmhjertigt Men der var intet han fortrød Ja, han ventede på død Ja, han ventede på død Alt hvad han kunne Var bare at vente på død På død