Danmark nu blunder den lyse nat

Danmark, du vågner med søer blå, mætte som moderøjne. Alt, hvad i dine arme lå, lader du solen skinne på, ser, hvor det yppigt glider frem af forgangne tider. Lærker, som hopped af æg i vår, svinder i himlens stråler. Tonerne ned med lyset går, samme sang som i tusind år. Lykken fra glemte gruber klinger af unge struber. Pigernes latter og lyse hår, leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår - mildt om et evigt Danmark spår, sol over grønne sletter, lykke og lyse nætter.