Tunge, mørke natteskyer

Tunge mørke nattesky'r op ad himlen drager hjem til skovs af marken flyer hist de sorte krager Skumringen sig breder ud det er mørkt omsider Vær os nær du kære Gud medens natten lider Vær mig nær thi uden dig ensomhed mig truer vær mig nær thi uden dig jeg for mørket gruer Hold mig med din faderhånd så jeg dig fornemmer fri mig ud af mørkets bånd så min frygt jeg glemmer Lad mig føle hver gang når verden bli'r mig øde at du Fader hos mig står og i sådan møde Og når natten i mit bryst hjertet vil omlejre o da skjænk mig livsens trøst vind mig lysets sejre Og når dødens nat engang over mig sig sænker lad mig høre morgensang før end ret jeg tænker Dine fugles morgensang i den høje sommer dér hvor dag er altid lang natten aldrig kommer Tung og mørk den tavse nat over jorden spænder hist kun bag et vindve mat vågelys der brænder Du som lindrer sorg og nød al vor synd forlader lyser op den mørke død tak du lysets Fader