Forunderligt at sige

Forunderligt at sige og sært at tænke på, at kongen til Guds rige i stalden fødes må, at himlens lys og ære, det levende Guds ord, skal husvild blandt os være, som armods søn på jord! Selv spurven har sin rede, kan bygge dér og bo, en svale ej tør lede om nattely og ro. De vilde dyr i hule har hver sin egen vrå, - skal sig min frelser skjule i fremmed stald på strå? Nej, kom, jeg vil oplukke mit hjerte, sjæl og sind, ja bede, synge, sukke: Kom, Jesus, kom herind! Det er ej fremmed bolig, du den har dyre købt! Her skal du hvile rolig i kærligheden svøbt.