mads marius livet med angst şarkı sözleri
Hvordan føles det at have angst?
Her får du svaret i et digt
Som er skrevet af over 200 personer med angst
Og det lyder sådan her
Angst er som at have en siamesisk tvilling
I følges ad, hånd i hånd, i skal begge to tage stilling
Til hvordan tingene skal fungere, men i er ikke enige
Angst er en nervøsitet, du ikke kan styre
Eller forudse din reaktion på
Den kommer snigende, forklædt som bekymringer
Det er den lille tvivl du får, bare ganget med 100
Det er når du er ude med vennerne, og så siger den lille stemme i dit hoved:
Du er slet ikke god nok til dem - de fortjener så meget bedre
Det er når du sidder i klassen med det rigtige svar
Men vælger ikke at række hånden i vejret
For hvad nu hvis svaret er forkert og alle griner af dig, så hvorfor overveje besværet?
Det er et tankemylder, som ikke stopper
Hvad sker der i morgen?
Hvad tænker hende damen om mig?
Hvad hvis jeg taber mine varer i supermarkedet?
Hvad nu hvis jeg under prøven glemmer alt, og skal tilbage hvor jeg startede?
Hvad nu hvis han følger efter mig?
Hvad nu hvis de ikke kan lide min ide?
Hvad nu hvis jeg ikke er god nok, og det er det eneste de kan se?
Hvad nu hvis der er for mange mennesker?
Hvad sker der hvis jeg siger det her?
Mine tanker er ikke til at holde ud mer'!
Hele verden går lige pludselig for stærkt
Og du kan ikke følge med
Og til dig som ikke har prøvet et anfald før
Prøv at forestil dig du misser et trin på trappen
Det sus af forskrækkelse du mærker i et sekund
Forestil dig at det varer 1 time
Et anfald starter som en bekymring
Bekymring bliver til uro
Uro bliver til hjertebanken
Hjertebanken bliver til rastløshed
En rastløshed der får dig til
At ryste på hænderne, mens du borer neglene ned i håndfladerne
Du begynder at hyperventilere
Og det føles som om du ikke kan trække vejret
Du bliver lam i egen krop og kan ikke flygte
Og uanset hvor mange gange du forsøgte, så kan du ikke
For du sveder
Du ryster
Du har kvalme
Du græder
Du sætter dig i fosterstilling
Og her vil jeg gerne have du holder om mig
Men samtidig vil jeg gerne have du skal gå væk!
Men folk forstår det ikke
Folk forstår ik'
At sætningen:
"Du kan da bare tage dig sammen, så det væk"
Ikke er så simpel
Det er ikke bare en normal nervøsitet
Der ligger ofte traumer og ubehagelige oplevelser bag angsten
Folk forstår ik'
At det er de små ting, for mig som er de sværeste, men for dig sindsygt nemme
At svare på en besked
At ta' toget
At handle
Folk forstår ik'
At nogle dage er jeg den stille type i hjørnet
Men andre dage kan jeg være den største humørbombe
Lige indtil tankerne kommer snigende
Så sætter jeg en facade op
Folk forstår ik'
At nogle dage der kan jeg være sammen med op til 100 mennesker
Men andre?
Græde over jeg skal foretage et opkald
Og jeg forstår ikke sætningen:
"Nå har du angst? Det kan man ikke se på dig!"
Bare fordi du ikke kan se det, så betyder det ik', at det ikke er der

