Livet med Angst

Hvordan føles det at have angst? Her får du svaret i et digt Som er skrevet af over 200 personer med angst Og det lyder sådan her Angst er som at have en siamesisk tvilling I følges ad, hånd i hånd, i skal begge to tage stilling Til hvordan tingene skal fungere, men i er ikke enige Angst er en nervøsitet, du ikke kan styre Eller forudse din reaktion på Den kommer snigende, forklædt som bekymringer Det er den lille tvivl du får, bare ganget med 100 Det er når du er ude med vennerne, og så siger den lille stemme i dit hoved:    Du er slet ikke god nok til dem - de fortjener så meget bedre Det er når du sidder i klassen med det rigtige svar Men vælger ikke at række hånden i vejret For hvad nu hvis svaret er forkert og alle griner af dig, så hvorfor overveje besværet? Det er et tankemylder, som ikke stopper Hvad sker der i morgen? Hvad tænker hende damen om mig? Hvad hvis jeg taber mine varer i supermarkedet? Hvad nu hvis jeg under prøven glemmer alt, og skal tilbage hvor jeg startede? Hvad nu hvis han følger efter mig? Hvad nu hvis de ikke kan lide min ide? Hvad nu hvis jeg ikke er god nok, og det er det eneste de kan se? Hvad nu hvis der er for mange mennesker? Hvad sker der hvis jeg siger det her? Mine tanker er ikke til at holde ud mer'! Hele verden går lige pludselig for stærkt Og du kan ikke følge med Og til dig som ikke har prøvet et anfald før Prøv at forestil dig du misser et trin på trappen Det sus af forskrækkelse du mærker i et sekund Forestil dig at det varer 1 time Et anfald starter som en bekymring Bekymring bliver til uro Uro bliver til hjertebanken Hjertebanken bliver til rastløshed En rastløshed der får dig til At ryste på hænderne, mens du borer neglene ned i håndfladerne Du begynder at hyperventilere Og det føles som om du ikke kan trække vejret Du bliver lam i egen krop og kan ikke flygte Og uanset hvor mange gange du forsøgte, så kan du ikke For du sveder Du ryster Du har kvalme Du græder Du sætter dig i fosterstilling Og her vil jeg gerne have du holder om mig Men samtidig vil jeg gerne have du skal gå væk! Men folk forstår det ikke Folk forstår ik'  At sætningen: "Du kan da bare tage dig sammen, så det væk" Ikke er så simpel Det er ikke bare en normal nervøsitet Der ligger ofte traumer og ubehagelige oplevelser bag angsten Folk forstår ik' At det er de små ting, for mig som er de sværeste, men for dig sindsygt nemme At svare på en besked At ta' toget At handle Folk forstår ik' At nogle dage er jeg den stille type i hjørnet Men andre dage kan jeg være den største humørbombe Lige indtil tankerne kommer snigende Så sætter jeg en facade op Folk forstår ik' At nogle dage der kan jeg være sammen med op til 100 mennesker Men andre? Græde over jeg skal foretage et opkald Og jeg forstår ikke sætningen: "Nå har du angst? Det kan man ikke se på dig!" Bare fordi du ikke kan se det, så betyder det ik', at det ikke er der