Nangijala

Jeg ved, at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse.Du siger, at det er lidt uhyggeligtOg det kan jeg godt forstå,Men lad mig nu fortælle digom der, hvor vi skal hen, min ven.Jeg ved, at der er et sted over skyer,hvor titusinde børn og sjove dyrog sommernætter fulde af eventyrventer på dig, venter på dig.Du når slet ikke at savne mig,for alt bliver leg.Og en dag, når du hører, det banker,så står jeg i døren, og så kan du tage mig med ud at seNangijala, NangijalaSelvom du somme tider glemmer det,er du så stor og stærk,meget stærkere end mig.Hvor mon du har dit mod fra?Alting bliver så stille nu, og du lukker øjnene i.Månen viser vej, og stjernerne tager dig medaf sted.Jeg ved, at der er et sted over skyer,hvor titusinde børn og sjove dyrog sommernætter fulde af eventyrventer på dig, venter på dig.Du når slet ikke at savne mig, for alt bliver leg.Og en dag, når du hører, det banker,så står jeg i døren, og så kan du tage mig med ud at seNangijala, Nangijala, NangijalaJeg ved, at du er bange for mørket, så jeg lader lyset stå tændt,sætter døren på klem, jeg holder vagt ved dit værelse.Jeg ved, at der er et sted over skyer,hvor titusinde børn og sjove dyrog sommernætter fulde af eventyrventer på dig, venter på dig.Du når slet ikke at savne mig,for alt bliver leg.Og en dag, når du hører, det banker,så står jeg i døren, og så kan du tage mig med ud at seNangijala, Nangijala